Vedvarende energi skal spille en afgørende rolle
En gennemgang af miljø- og energiminister Svend Aukens nye energiplan »Energi 21«, som har fået en temmelig kølig modtagelse i pressen. Det er dog med urette. Selvom planen ikke binder sig til bestemte mål henimod år 2030, er den et fremragende stykke arbejde, som ikke kan undgå at spille en rolle for den kommende tids energipolitik. Ikke mindst afsnittene om vedvarende energi er interessante. Man går således ind for, at vindmølleenergi skal udgøre 35-40 procent af den samlede elproduktion. Spændende er også afsnittet om den selvbærende ø, hvor al energi kommer fra vedvarende kilder. læs artiklen