Trafikministeren vil have supertog

Planerne for Storebæltsforbindelsen havde til hensigt at give DSB et forspring på tre år, som kunne bruges til at flytte passagerer og gods fra vejene og over i togene. Men tunnelen under Storebælt blev forsinket, og det formindsker DSB’s forspring. Samtidig bliver de økonomiske problemer større. Det har som flere gange før ført til, at DSB foreslår, at en række sidebaner nedlægges eller blive privatbaner. – Et nyt problem er skabt af trafikminister Jan Trøjborg, som foreslår, at der bruges 10 milliarder kroner på at anlægge nye linieføringer for togene, især i Jylland. Meningen er, at togene skal kunne køre hurtigere, men den øjeblikkelige virkning bliver, at elektrificeringen af jernbanen nord for Fredericia går i stå – fordi man nødig vil elektrificere den samme strækning to gange.

læs artiklen